Bliv iværksætter på budget – uden en opsparing!

Hvis du går med en drøm om at blive iværksætter, men din økonomi holder dig fra det, så frygt ej. Vi bringer her en række tips, der kan hjælpe dig med at realisere iværksætterdrømmen. Du behøver ikke en stor opsparing, men du skal være villigt til at bruge en masse energi.

Sommetider kan man få brug for rådgivning inden for juridiske områder, men det behøver heller ikke være dyrt. Læs med her, og find ud af, om du virkelig er klar til at starte iværksætterdrømmen.

Tid er penge – for nogen

Et populært udtryk er, ‘tid er penge’, og det er ikke, fordi vi vil påstå, at det ikke er korrekt, men vi mener ikke, at det er tilfældet i alle sammenhænge. Når du starter en ny virksomhed op, er det nemlig ikke altid nødvendigt at investere penge i det, som rigtig mange nystartede virksomheder vælger at smide penge i. Vi tænker naturligvis på marketing og herunder branding og reklame.

Det er selvfølgelig ganske ligetil, at du hyrer et marketingbureau, der kan stå for disse dele, men det er for det første dyrt, og så er det for det andet noget, som du selv kan stå for. Det kræver egentlig bare tid. Måske sidder du og undrer dig over, hvordan vi kan forvente, at du, som læser dette, ved noget om branding og reklame. Det er muligt, at du ikke gør, men på nettet findes der mange online-kurser – også gratis – hvor du kan lære alt relevant omkring marketing.

Hvis du ønsker en fancy hjemmeside til din nystartede virksomhed, behøver du heller ikke at kaste flere tusinde kroner efter det. Der findes nemlig flere sider, eksempelvis Wix eller WordPress, der har utallige skabeloner, som du kan vrage og vælge imellem og dermed få en billig, men yderst professionel, hjemmeside.

Husk de sociale medier

Markedsføring nu til dags er blevet simplificeret en del. Det er også blevet langt billigere. Det kan det i hvert fald være, hvis du benytter nogle af de mange platforme, der er tilgængelige ganske gratis. Herunder især de sociale medier, som i sidste ende kan blive din virksomheds bedste ven. I hvert fald i forhold til marketing.

Facebook er naturligvis oplagt. Her kan du oprette en spændende side, hvor du eventuelt starter med en konkurrence eller andet, der får folk til at dele dit opslag og din side og dermed i sidste ende; få dit brand ud blandt folk lynhurtigt.

Twitter og Instagram er ligeledes noget, som du med fordel kan benytte. Begge platforme er letanvendelige, og Instagram kan især være smart. Her kan du lægge lækre og professionelle billeder op og få en masse følgere, der kan se, hvad du og din virksomhed har gang i, og hvad I kan tilbyde.

Har du hørt om crowdfunding?

Sommetider kan det være en nødvendighed, at der er kapital i din virksomhed, hvorfor du kan være nødsaget til at søge kapital fra investorer eller andre steder.

Over den seneste årrække er især crowdfunding blevet populært, og det er noget, som rigtig mange iværksættere over den seneste årrække er kommet i gang på. Kickstarter er en side, der tilbyder, at du kan oprette en crowdfunding og dermed kan en masse forskellige investorer smide små beløb i virksomheden, hvis de tror på din idé.

En kassekredit kan være en god hjælp

Som udgangspunkt er det aldrig sjovt at låne penge. Men hvis du virkelig tror på din ide, så er en kassekredit i flere tilfælde en god hjælp. Besvær med opstart er velkendt, og det er ofte i denne periode, de største kvaler melder sig.

En kassekredit er ganske let at få, og hvis det i sidste ende kan få din virksomhed til at blomstre, hvad er der så at vente på? Hvis din ide er god, og du selv tror på den, så er det ikke dumt med en kassekredit.

Med en kassekredit kan du komme videre fra alt det besvær, som du måtte opleve indledningsvist, og dermed kan du komme videre til at få solgt nogle produkter eller ydelser og i sidste ende tjene penge.