Renteniveauet har været ekstremt lavt i mange år, hvilket det nok fortsætter med i et godt stykke tid ud i fremtiden. En ny bil kan normalt holde i 7-15 år, før den til sidst skal skrottes på et autoophug, og de fleste har brug for en bil i hverdagen til at klare transportbehovet. Både private og firmaer køber nye og brugte biler i stor stil, da bilen giver os den ultimative frihed, så vi altid kan komme hen til den ønskede destination til tiden.
Visse steder i landet er der glimrende offentlige transportmidler, men til visse formål er en bil bare mere praktisk, og der findes heldigvis biler i mange størrelser og prisklasser, så derfor vil bilsalget nok fortsætte trods de høje udgifter til brændstof, forsikring, anskaffelse og vedligeholdelse.
Skal man lease eller købe ny bil?
Faktisk alle biler kan enten købes kontant, købes med billån eller anskaffes som leasing, og den bedste løsning afhænger af dit individuelle behov samt økonomi. Hvis man kender sit transportbehov ret præcist for de kommende 4 år og kan benytte samme bil, så er det en økonomisk fordel at købe bilen frem for at lease denne, også selvom man må optage et billån. Hvis man kun har behov for en bil i en kortere periode, så er det til gengæld meget mere fordelagtigt at lease bilen, da man derved slipper for at skulle tænke på uventede udgifter til bilen såsom værditab ved bilsalg samt service og reparationer på bilen. Med leasing betaler man kun en fast månedlig ydelse på bilen samt en ekstraordinær førstegangsydelse, men til gengæld er det nemt at budgettere bilens udgifter fremover. Derfor giver leasing masser af frihed, og man kan nemmere få råd til at køre i en dyr ny luksusbil i en periode.
Økonomiske overvejelser om køb af bil
Der er mange fælder i bilbranchen, så her kommer nogle vigtige tips og råd, så man slipper billigst i udgifter til bilen. Først og fremmest skal man undersøge markedet grundigt, før man køber ny bil, da der findes mange finansieringsmuligheder, og man bør ikke købe en større og hurtigere bil, end man har behov for. Man kan som regel få et tilbud på billånet hos bilforhandleren, og det ligger i øjeblikket på omkring 5-10 % årligt, idet man jo kan vælge blandt flere forskellige lånetyper. Man bør tage sin bank med på råd, idet en bedre løsning måske kan være at tage et tillægslån i fast ejendom, da renten på boliglån er meget lavere end banklån og normale billån.