Sammenligning af forbrugslån

Det er umuligt at undgå de mange lokkende annoncer fra firmaer, der tilbyder lån uden sikkerhed til forskellige forbrugslån, der jo kan bruges til rejser, nye hvidevarer, computerudstyr, renovering af boligen, bil, tøj mm. Fælles for de mange typer forbrugslån er en ret høj rente, da der normalt ikke er nogen krav om sikkerhedsstillelse i modsætning til traditionelle boliglån og billån.

Beregn lånets samlede udgifter

Mange lånefirmaer lokker med store overskrifter med ingen udbetaling, fri levering, og en startperiode uden renter og meget mere, så derfor kan det ofte være svært at gennemskue de samlede omkostninger ved lånet, da der også kan være skjulte gebyrer, når man nærlæser detaljerne om lånet. Man bør i stedet for fokusere på de årlige omkostninger i procent (ÅOP), da denne måleenhed dækker alle årlige omkostninger forbundet med lånet, og den blev netop indført af regeringen som lovpligtig, så forbrugerne nemmere kan sammenligne lånene.

Man bør altid forhøre sig grundigt om lånemulighederne, før man underskriver et forbrugslån, idet renterne svinger rigtig meget, og det er muligt at nedbringe ÅOP til et minimum, hvis man dels indhenter flere tilbud og måske selv bidrager med en udbetaling på lånet samt vælger en kort løbetid.

Undersøg også andre lånemuligheder

Man bør ikke glemme at kontakte sin egen bank vedrørende lånet, da banken måske kan give dig et bedre tilbud, således du kan købe varerne kontant via et banklån. Drejer det sig om større beløb, så bør man endda overveje at få lavet et tillægslån, hvis man ejer fast ejendom med friværdi, da realkreditlån er de absolut billigste lån på markedet. Man bør derfor tage en snak med sit realkreditinstitut om et tillægslån, men så skal der normalt være tale om mindst 100.000 kr., idet der jo kommer en del startomkostninger på et tillægslån, der jo skal tinglyses.

 

Sådan virker amortisering af lån

Når man køber store og dyre varer såsom hus, bil eller blot nye hårde hvidevarer, så kan det ofte blive nødvendigt at tage imod tilbuddet om et lån, da de færreste kan betale varen kontant. Der kommer altid omkostninger oveni et lån, og det drejer sig om eventuelle etableringsomkostninger, tinglysningsomkostninger, renter samt gebyrer. Da renterne er meget lave for tiden, så tjener finansinstitutterne ikke så mange penge, og derfor indfører de kreative gebyrer eller forhøjer de nuværende omkostninger. Man ser denne tendens både blandt banker, lånefirmaer, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

 

Amortiseringsprincippet

Når man optager et nyt boliglån, så skal det normalt afbetales over en vis aftalt periode, og man betaler en ydelse enten månedsvist eller kvartalsvist. Man kan aftale forskellige muligheder for afdragsprofilen, idet man jo kan vælge fast eller variabel rente, eventuel afdragsfrihed i en årrække, og man kan vælge mellem kontantlån og obligationslån. Der findes de såkaldte annuitetslån, hvor man betaler et fast beløb hver gang, således man i de første år mest betaler renter, og hvor man efter nogle år betaler mindre i rente og mere i afdrag på gælden.

De fleste banklån og realkreditlån er annuitetslån, da det er lettest for låntager at betale et fast beløb, som er lettere at budgettere med. Alternativt kan man have serielån, hvor man ved hver terminsdato betales et fast afdrag samt rente af den til enhver tid værende restgæld. Ved denne type lån vil den samlede ydelse falde hele tiden, men man vil jo til gengæld starte med højere ydelser.

 

Lav en oversigt i et regneark

Da mange lån er mest fordelagtige med en variabel rente, så kan det være svært at overskue sine lån, da hver ydelse derfor kan variere en smule, men da renten sjældent varierer ret meget ad gangen, så vil ydelserne være nogenlunde ens hver gang. Man kan dog lave et simpelt regneark på sin computer, hvis man gerne vil se den komplette amortiseringsplan, således man vil kunne se alle datoerne samt ydelsen, og man vil kunne se sine samlede indbetalinger herunder renter, afdrag og gebyrer. Dette er nemmest med pantebreve, der jo har en fastlagt rente, mens andre lån skal tilpasses med den variable rente, for man kan se den helt nøjagtige ydelse.